kontakt@sats-kbh.dk

Opslag

25 mar 2018

SATS til SWEETs18

//
Kommentarer0

Tager du på konference, kommer du hjem med en kuffert fuld af nye bekendtskaber og større faglig motivation 

Vi er medicinstuderende og medlemmer af de studerendes anæstesiologiske og traumatologiske selskab (SATS). Vi har aldrig før deltaget i en konference, og egentlig gik vi begge rundt med opfattelsen af, at konferencer var for færdiguddannet, ’rigtige’ læger. Sagen er dén, at konferencer er for alle – også medicinstuderende – med interesse og lyst til at lære om de ting, der foregår ude i klinikken.

I midten af marts måned tog vi toget til Stockholm for at deltage i SWEETS (Swedish Emergency Medicine Talks), som er et nationalt møde organiseret af Swedish Society for Emergency Medicine. I løbet af to dage deltog vi i forskellige sessioner og trods sproglige udfordringer, fik vi blandt andet indblik i det præhospitale beredskab under hændelsen på Drottninggatan, og hvordan man skal håndtere ældre mennesker i akutmodtagelsen.

Udover det rent faglige har vi nu en lang række nye bekendtskaber herunder yngre læger samt medicinstuderende fra både Norge og Sverige. Som afslutning på konferencen var vi allesammen ude at spise om aftenen, og dagen efter tog vi atter toget hjem til København. Der var endda mulighed for at deltage i undervisning og postworkhops omhandlende kritisk blødende patienter, men denne oplevelse har vi endnu til gode!

Tak for en god tur til Stockholm, og vi glæder os allerede til næste år.

 

/Annika Læbo Rasmussen og Liva Thoft Jensen

Skriv en kommentar