+45 42427287
kontakt@sats-kbh.dk

Opslag

8 feb 2018

SATS AKUT ULTRALYDSKURSUS

//
Kommentarer0

KAN DU din akutte ultralydsprocedure?

Vi glæder os til et spændende kursus med dig og din læring i fokus. Du kan stadig nå at tilmelde dig.

Teoretisk og praktisk kursus med gennemgang af de to akutte ultralydsprotokoller extended Focused Assessment with Sonography for Trauma (eFAST) samt Focused Assessed Transthoracic Echo (FATE) afholdes d. 13 marts 2018 fra 08:15-16:00 hos GE healthcare i Brøndby. Før kurset udsendes materiale, der gennemgår protokollerne.

2 læger med stor erfaring i FATE-protokollen samt 2 læger med erfaring i eFAST-protokollen er undervisere på kurset. Kurset starter med en teoretisk gennemgang af ultralyd generelt, eFAST og FATE, samt indikationer og kliniske problemstillinger hvor protokollerne er relevante.
Den resterende del af kurset foregår hands-on hvor kursisterne deles i grupper der skiftevis arbejder med eFAST og FATE. På stationerne demonstreres den praktiske udførsel af protokollerne først af underviserne, hvorefter kursisterne praktisk udfører protokollerne på hinanden eller på figuranter. Hands-on tiden prioriteres højt.

Morgenmad og Frokost hos GE Healthcare er inkluderet. Et bestået 4. semester og medlemskab af SATS er påkrævet for tilmelding. Der er plads til 20 deltagere pr. hold og prisen er 100 kr. pr. deltager. Tilmelding åbner d. 13-02-2018 kl. 17:00 og gøres via. vores hjemmeside her.

Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at skrive til Christine Råberg Mikkelsen på vxr605@alumni.ku.dk.

Vi ses!
De bedste hilsener
SATS

Skriv en kommentar