KontaktansvarligMathias Hindborg
TypeOnsite
Dato9 nov 2017 - 9 nov 2017
Tid16.00-20.30
StedDissektionssalen, Panum instituttet
KravBestået 3. semester
Salg30 okt 2017 (17:00)
Plads12/16
Pris100 KR,-

Introduktion

Kunne du tænke dig at lære hvordan man sikrer frie luftveje i alverdens situationer? Og kunne du tænke dig at lære at intubere på rigtige mennesker?

Dette er et teoretisk og praktisk kursus, der gennemgår håndtering af luftvejene, både elektivt og i akutte situationer.

I den praktiske del af kurset bliver de studerende undervist i og får selv lov til at prøve kræfter med håndgreb og teknikker i forbindelse med luftvejshåndtering. Disse kan øves på donationsmateriale i Panums kælder og omfatter:

  • Håndgreb til at skabe frie luftveje
  • Anlæggelse af tungeholder og nasal airway
  • Anlæggelse af larynxmaske og intubationslarynxmaske
  • Traditionel intubation
  • Intubation med moderne teknologiske hjælpemidler

Kurset starter med en teoretisk gennemgang af luftvejshåndtering med forskellige devices.

Herefter fortsætter kurset med praktisk udførsel og hands on på dissektionssalen. Der er således rig mulighed for at prøve kræfter med den praktiske udførsel.

Der serveres aftensmad og drikkelse på kurset.

Billeder fra kurset

Bemærk at ovenstående billeder ikke fra kurset, men viser procedurerne udført på fantomer.

Undervisere:

Består af undervisere i form af læger i introduktion- eller hovedudannelsesstilling.