kontakt@sats-kbh.dk

Opslag

12 mar 2019

Bliv forskningsassistent på Rigshospitalets traumeenhed

/
Udgivet af
/
Kommentarer0

Interesseret i traumatologi?
Transfusionsmedicinsk Enhed på Rigshospitalets blodbank søger netop nu forskningsassistenter til et randomiseret forskningsprojekt indenfor traumatologi. Projektet omhandler traumepatienter med blødningschok, der har stor risiko for at udvikle multiorgansvigt.

Projektets primære fokus 
Vi skal gennemføre et dobbelt-blindet, randomiseret, klinisk forsøg i patienter med traumatisk blødningschok som indlægges på traumeenhederne på Universitetshospitalerne i København, Odense, Århus, Aalborg og Oslo. Patienterne bliver randomiseret til enten 72 timers infusion af lav-dosis Iloprost eller placebo. Studiets primære effektmål er antallet af intensiv-frie dage indenfor 28 dage fra hospitalsankomst. 

Arbejdsopgaver
Du indgår i et vagthold bestående af engagerede stud.med’er og stud.spl’er, som i samarbejde med studiets læger og sygeplejerske står for den kliniske del af studiet.

Dine primære arbejdsfunktioner vil bestå af at assistere ved inklusion af patienter, trække blodprøver på CVK og lign., blande forsøgsmedicin (under supervision), opsætte enkelte analyser i laboratoriet samt indhente fysiologiske data. Vi følger patienten fra ankomst til Traumecenteret og i 72 timer imens patienten ligger på intensivafdelingen. Du vil derfor blive oplært i at kunne begå dig på traumecenteret under en traumemodtagelse, på en operationstue samt intensivafdelingerne.

Vagterne er tilrettelagt således: Hverdage 16 timers lønnet tilkaldevagt og weekend 24 timers lønnet tilkaldevagt. Ved aktivering vil man blive aflønnet med timetillæg. Studiets vagthold dækker alle dage på året. Vi har fast weekend-rul og du kan forvente gennemsnitligt at få tildelt ca. 4-6 vagter om måneden.

Vi forventer, at du

  • er aktiv på vagtholdet i minimum 1. år 
  • har bestået 1. år af studiet 
  • kan arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst
  • har en positiv tilgang til arbejdet og er god til at omgås andreb
  • bopæl max. 30 min. fra Rigshospitalet

Det er en fordel, hvis du har kendskab til arbejdet på et hospital. Stikkererfaring er ikkenødvendig.

Ansøgningsfrist senest mandag d. 18. marts 2019 kl. 10.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i Blodbanken på Rigshospitalet i fredag d. 22. marts 2019.   

Oplæring vil foregå, efter aftale, i marts og april 2019. Endvidere skal du have mulighed for at deltage i en fælles oplæring lørdag den 30. marts 2019.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV.

Ansøgninger og spørgsmål omkring stillingen, kontakt da: 
Martin Brummerstedt, Læge.
Mail: martin.brummerstedt-madsen.01@regionh.dk

Skriv en kommentar